Onepot med ris, oksekød og grøntsager
Jeg synes, at onepots er noget af det bedste at lave til aftensmad, da det er så dejligt nemt. Denne ret er lavet med magert hakket oksekød, mættende fuldkornsris og godt med grøntsager.
Giver: 4 portioner
Én portion indeholder 475 kcal
Ingredienser:
400 g hakket oksekød (4-7%)
2 løg
2 fed hvidløg
4 gulerødder
2 peberfrugter
1 squash
1 dåse hakkede tomater
5 dl vand
1 oksebouillonterning
2 tsk oregano
2 tsk paprika
salt og peber
250 g fuldkornsris
1 tsk olivenolie til stegning
Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløget. Skræl gulerødder, og riv dem og squashen på et rivejern. Skær peberfrugten i tern.
Svits løgene i en stor gryde med olie. Kom kødet i gryden, og svits det til det er brunt.
Tilsæt grøntsagerne, risene, hakkede tomater, vand, bouillonterning og krydderierne.
Lad retten simre ved middelvarme til væsken er væk og risene er møre. Sørg for at røre rundt engang imellem, så det ikke brænder på i bunden.
Smag til med salt og peber og evt. ekstra krydderier.
Velkommen til
Velkommen til mit sunde madunivers.
For mig må sund mad gerne være nemt, faverigt og lækkert.
Jeg håber, at du bliver glad for, hvad du finder blandt mine opskrifter.
God fornøjelse!